En af mine kammerater sendte mig et link til en nyhed, der giver stof til eftertanke:
Guvernøren i sydstaten Georgia har underskrevet en lov, der tillader, at du kan tage din gun med ud i nattelivet helt lovligt, så længe du skjuler den. Dog er det ikke tilladt at drikke sig en kæp i øret, hvis du har dit håndvåben med, når du fester.
Min første tanke er så: Hvis den alligevel skal bæres skjult, skal der nok være nogle cowboys, der kommer til at få en whiskey eller to indenbords, når de sidder på saloonen med revolveren gemt under trenchcoaten. Det skal nok ende med nogle drabelige shootouts ligesom i de gode gamle dage.
Børn skal vises skudsår og lære at skyde ordentligt, så vil der ikke være så mange drab med skydevåben… eller hvad? BBC køre en diskussion omkring skydevåben og hvad man kan gøre for at forhindre at børn og unge render rundt og skyder hinanden. Er det et problem vi har i Danmark? Og hvad kan så gøre ved det? Skriv en kommentar.
Den amerikanske hær har trukket deres killerbots tilbage fra Irak efter at have haft kontrol problemer med de små flittige, men også bevæbnede robotter. problemet er at robotten SWORD gør folk nervøse, den peger altid lige ud med sit gevær, også når den køre mod uskyldige folk. Den amerikanske hær konkludere at det kan tage meget lang tid før der kommer robotter i krig igen, og citeres for: ”Når man har gjort noget rigtig slemt, kan det tage 10 til 20 år før man kan prøve det igen”… OK!? Læs resten af dette indlæg »
Børn fra Sussex i England har lavet denne stol af gamle bøsser. “The Throne Of Weapons” hedder den og blev udstillet på Chichester District Museum i 2006/07 sammen med en masse andre skulpturer lavet af genbrugte materialer.
Lige så længe der har været Guns, har der også været Girls. Meget hurtigt efter at geværet blev opfundet kunne man(d) godt se, at det var enormt sexet hvis det var en uskyldigt udseende dame der skød med den.
I midt 80′erne begyndte nogle japanere at se et kommercielt potentiale i den sensuelle kombination med piger og bøsser, og filmgenren Girls with Guns var født. Europa og Hollywood kom hurtigt efter og genren blev international. Læs resten af dette indlæg »
Det er søndag, og familien skal på udflugt, men hvor f*** skal man tage hen?
Alle har stået i situationen. Skal man vælge Dyrehaven, Lalandia, Tivoli eller Møns Klint. Og er det hele egentlig ikke lidt røvssygt? Vi har jo været der før.
I stedet burde man måske gøre ligesom familien her fra Oklahoma. Udover Picnic-kurven har de nemlig sørget for et ordentligt læs skydevåben og ammunition. Så kan både far, mor, bedsteforældre og børn tømme magasin på magasin udover en græsmark, mens de nyder krudtlugten og bragene.