Bøssen med på bar

I georgia må du tage skydevåben med i byen.

En af mine kammerater sendte mig et link til en nyhed, der giver stof til eftertanke:

Guvernøren i sydstaten Georgia har underskrevet en lov, der tillader, at du kan tage din gun med ud i nattelivet helt lovligt, så længe du skjuler den. Dog er det ikke tilladt at drikke sig en kæp i øret, hvis du har dit håndvåben med, når du fester.

Min første tanke er så: Hvis den alligevel skal bæres skjult, skal der nok være nogle cowboys, der kommer til at få en whiskey eller to indenbords, når de sidder på saloonen med revolveren gemt under trenchcoaten. Det skal nok ende med nogle drabelige shootouts ligesom i de gode gamle dage.

Velkommen til det vilde vesten.

Læs nyhededsartiklen på DR.

Læg en kommentar